wellnessSauna og saunagus

Kom og få en aromaterapeutisk oplevelse for alle sanser i vores udendørs saunahytte. Duft til de skønne æteriske olier og mærk hvordan varmen og den afslappende, afstressende følelse spreder sig til hele kroppen.

Kombinationen af de æteriske olier og varmen fra saunaovnen suppleret med de kolde gys undervejs har en positiv virkning på kredsløbet, da blodcirkulationen øges.

Gusmesteren hælder de æteriske olier opblandet i vand på de varme saunasten, hvorefter duften, den varme luft og dampen fordeles i saunaen med et håndklæde, og gusmesteren fortæller hvad olien og saunaen er godt for. En saunagus er også udrensende, da der udskilles affaldsstoffer, når man taber væske undervejs i saunagusen. Derfor kan man godt betegne et saunagusforløb som en detox, dvs. en form for udrensning eller afgiftning.

De daglige gus foregår i saunahytten i haven. Udgang til haven foregår via vores wellnessområde ved dampbadet. Gusmesteren giver et slag på gongongen, når gusen starter. Saunahytten er lavet som en bjælkehytte på ca. 30 m2, og der kan være ca. 40 – 50 personer i hytten. Temperaturen er på ca. 90 grader.

Kombiner evt. gusen med bodyscrub, som fjerner døde hudceller og gør huden frisk, blød og smidig. Den kan købes i receptionen ved indgang eller hos gusmesteren i pausen mellem de to saunagus og anvendes på terrassen, i dampbadet eller i badet efter saunabesøget. Pris kr. 25,-

Saunagus:
Mandag til Torsdag: Kl. 19.30 – 19.45 20.00 – 20.15
Weekender Kl. 11.15 – 11.30 15.00 – 15.15

Ønskes en kønsopdelt sauna, så findes dette i de respektive omklædningsrum.

• Boblebad & Spa
Læg dig ned i det varme vand i vores lækre boblebad og få et tiltrængt hvil fra hverdagens travlhed. Mærk følelsen af velvære og afslapning i kroppen og nyd boblernes spil rundt om dig. Boblebadet er beregnet til 8 personer og kører med intervaller på 5 minutter, hvilket giver en naturlig udskiftning og nye brugere. Temperaturen er 39 grader.

• Infrarød Kabine
Har du ømme led og muskler, så er den infrarøde Kabine noget for dig. Kabinens ståler og lys har en positiv indvirkning på kroppens led og er specielt velegnet til gigtpatienter og personer, der døjer med ømhed og smerter i muskler og bevægeapparat. Det koster 20 kr. udover entrébilletten for 20 minutter i kabinen, der har plads til to personer ad gangen.

• Dampbad
Besøg vores dampbad og mærk porerne i huden åbne sig. Den høje fugtighed i luften medfører at blodcirkulationen øges og affaldsstofferne i huden udskilles. Udenfor dampbadet forefindes vores wellness område med koldtvandskar og bruser, så man kan få et koldt gys efter man har været inde i varmen.