Handicap p-plads
Umiddelbart foran hovedindgangen til centeret er der én plads. Der er yderligere to pladser ca. 30 m til venstre for samme indgang.

Adgangsforhold
Der er ingen dørtrin eller trapper i forhallen eller i selve svømmehallen. Der er ramper ned fra omklædningsrummene, så der er nem adgang for kørestolsbrugere. Inde i hallen er der dog trapper op til spabad og dampbadsomsområde.

Elevator
Til højre for indgangsdøren forefindes elevator til første sal. Den kan anvendes af besøgende, der skal have massage eller til møde i det store mødelokale.

Handicaptoiletter
I forhallen til højre for indgangsdøren findes der et hancicaptoilet med alarm. Der er også handicaptoiletter i begge omklædningsrum. Der er desuden indrettet handicapomklædningsrum med skabe og baderum ved siden af solene for enden af den lange gang bag dameomklædningen.

Kørestol
Findes på handicaptoilettet i forhallen og kan anvendes til afvaskning i baderum. Stolen kan desuden monteres på liften, så brugeren kan hejses ned i vandet. Liften anvendes oftest i vandland, men kan også monteres ved sportsbassinet.

Som det fremgår, er der mulighed for handicappede at anvende Ikast Svømmecenter.

Vil man på hold, kan man kontakte handicapklubben Skjold, som bruger svømmecenteret hver fredag fra 18.30 til 19.30.