Babysvømning
Giv jer og jeres baby en fantastisk oplevelse med vand. Prøv babysvømning.
Babysvømning er en sjov og stimulerende aktivitet, hvor forældre og baby kan opleve en god kontaktform i vandet samtidig med, at regelmæssige svømmeture også styrker babys fysiske udvikling, koordinationsevne og udvikling af muskler.
Babysvømning giver din baby en glæde og tryghed med at være i vandet, som følger din baby hele livet.
Under svømningen vil der være en blanding af tryghedsøvelser, sanglege, balanceøvelser, dykkerøvelser og sanseøvelser.
Træningen foregår i vandland, hvor temperaturen er ca. 31 grader.
Forberedelser:
Inden tilmeldingen kan ske, skal babys navle være intakt. Moderen bør have grønt lys fra egen læge, før det er sikkert at gå i svømmehallen efter fødslen.
Babyen skal have en sikkerhedsbadeble og en engangssvømmeble på i vandet. Begge dele kan købes i svømmecenteret.
I både dame- og herreomklædningen har vi vaske og puslehynder, som din baby kan benytte. Sørg for barnet er mæt og udhvilet i den udstrækning, det nu kan lade sig gøre.
Der er ikke undervisning i ferier med ændret åbningstider.
Onsdag:
Kl: 8:30-9:00
Kl: 9:00-9:30
Tilmelding
Via onlinetilmelding eller i receptionen i svømmecenteret
Pris:
70 kr. pr. gang med en voksen
630 kr. for 10 gange med en voksen
1120 kr. for 20 gange med en voksen
